Tele Call Danmark er specialist i enkle telefoner til ældre og handicappede. Vi har tidligere lavet en webshopløsning til dem, baseret på Virtuemart. De valgte at skifte over til redSHOP, så vi har lavet en helt ny webshop til dem.
I denne opgave har vi været med fra starten og lavet et design fra bunden. Vi har derefter opbygget et Joomla template på baggrund af designet. Udfordringen var her at skabe et flot og tiltalende design, der samtidig er funktionelt i den forstand, at al tekst skal være meget tydelig for svagtseende.
Udover de funktioner og moduler der følger med redSHOP, gør Telecall.dk desuden brug af redPRODUCTFINDER, der er en komponent, som er udviklet til redSHOP. redPRODUCTFINDER gør det på dette website muligt for kunden at finde den helt rigtige telefon via en søgefunktion, som lader ham opstille en række kriterier for telefonens funktionalitet.
Derudover har vi også lavet teknisk søgemaskineoptimering af sitet.