Postart.dk er et humanitært projekt, der handler om at videresælge kunstværker fra afrikanske kunstnere. Fortjenesten på salget deles mellem kunstneren og Postart.dk.
Denne webshop var den første, som var baseret på vores egen webshop udvidelse til Joomla: redSHOP.
Vi var med fra starten. Folkene bag Postart dukkede op med et designoplæg, som vi arbejdede videre ud fra, og blev til det Joomla template, som bliver brugt på sitet nu.
Dette website er lidt anderledes opbygget end mange af de andre webshops, du kan se under vores referencer. Når man klikker sig rundt inde i billedgalleriet, er det nemlig ikke produktkategorier, man bladrer igennem, men derimod sider for de forskellige kunstnere. Det er en løsning, der gør det overskueligt for den besøgende at finde malerier fra en bestemt kunstner samtidig med, at det er muligt at præsentere kunstneren selv.